Introprogram

Intro starter mandag den 21. august 2017!

Introprogram

Som udgangspunkt vil introdagene vare fra kl. 9.00 til kl. 16.00, hvor aktiviteterne skal give dig et indblik i hvad dit nye studie indeholder. Der vil derfor både være mini-forelæsninger i de forskellige fagområder, introduktion til CBS’ campus og meget mere.

Om eftermiddagen  vil der være hygge på plænen, som giver en god mulighed for at lære dine medstuderende og dine vejledere bedre at kende.

Det er vigtigt at du kender programmet godt, så du ved hvornår du skal møde og hvor.

Første dag mødes alle i hver deres parkgruppe, som du kan læse mere om under menupunktet 'Din første dag'

Introforløbets opbygning

Introforløbet foregår i tre etaper. Første etape, der foregår d. 21 og 22. august, er to dage på campus, hvor du vil stifte bekendtskab med mange af de undervisere, der vil præge dine næste 3-5 år. Derudover vil der være forskellige aktiviteter der har til formål at ryste jer sammen på årgangen.

Herefter følger fire dages rustur (torsdag d. 24. til søndag d. 27. august), der i år finder sted i naturskønne Aabenraa (Holmvej 9, 6200 Aabenraa). På rusturen vil du under meget uformelle forhold lære dine medstuderende bedre at kende gennem en serie af aktiviteter af både faglig og social karakter. Du kan læse mere om rusturen under menupunktet Rusturen.

Introforløbet afsluttes med to dag på campus (tirsdag d. 29, 30 og 31. august), hvor du vil blive introduceret til livet på CBS generelt og som Ha(it.)-studerende i særdeleshed.

Sæt et stort kryds i kalenderen d. 9. september!

Dette er afslutningen på dit introforløb som bliver afholdt i stor stil med Kanalrundfart+ hvor vi med egen DØK-båd tilbyder underholdning og musik til den smukke tur i det altid dejlige vejr. Efterfølgende er der hygge i Kongens Have. Dette event giver dig mulighed for igen at møde studerende på de andre årgange og sige pænt farvel til dine vejledere.